Mia Birk
Min passion for musik stammer helt tilbage fra barndommen, hvor jeg stort set boede på den lokale musikskole. Siden da har jeg sunget og spillet til hundredevis af arrangementer – alt fra bryllupper og begravelser til firmafester og festivaler.
I 2017 dimitterede jeg fra Syddansk Musikkonservatorium med en kandidatgrad i Rytmisk Sang.
Mit musikalske virke består af mange forskellige elementer. Som sangskriver har jeg under kunstnernavnet Mia Marion udgivet EP’en What We’ve Become, der blandt andet har opnået spilletid i radioen på P4.
Gennem årene har jeg lagt vokal til mange forskellige studieindspilninger. Alt fra reklamejingles til kor og leadvokal for andre sangskrivere og kunstnere.
Jeg har også skrevet og indspillet tittelsangen til den danske spillefilm Når Solen Skinner.
Sideløbende med mit liv som udøvende musiker er jeg deltidsansat som sangunderviser og Talentlinje-koordinator på Billund Kulturskole.